Louisa Henningsen, psykolog i svendborg
  • Jeg kan bl.a. hjælpe med
    • Samtaler
      • Livsmening
      • Sorg
      • Angst
      • Krise
      • Depression
      • Stress
      • Mindreværd
      • Studieproblemer
      • Relationer og parforholdsproblemer
    • Psykologiske undersøgelser
      • Læs om psykologiske undersøgelser
    • Supervision
      • Læs om supervision
  • Kognitiv terapi
  • Om Louisa
  • Se klinikken
  • Priser
  • Privatlivspolitik
  • Links
  • Kontakt
    • Kontakt mig på: 5194 0141
    • Kontakt mig på e-mail
    • Meld afbud
  • Søg
  • Menu Menu

Om angst

Det er livsvigtigt for os, at vi kan føle angst. Dele af videnskaben vil sige, at angst er den følelse, der har været mest central i menneskets overlevelse. Angst er samtidig en følelse, der kan opleves meget overvældende.

Sunde og hensigtsmæssige angstreaktioner hjælper os med at håndtere trusler. Ved problematisk angst sker der ofte dét, at vores trusselssystem tilbagevendende vurderer noget egentlig ufarligt som farligt, og angst-/alarmberedskabet sætter igang med ubehagelige fysiske symptomer. Denne “overaktivitet” i trusselssystemet kan have mange årsager, som fx tidligere utrygge oplevelser.

Når man plages af en angstlidelse, er man ikke ved at gå fra forstanden. Selvom det kan opleves sådan. Derimod er det naturlige alarmberedskab snarere “løbet lidt løbsk”. Angst kan være en slidsom psykisk lidelse, som er godt at tage hånd om, og som der erfaringsmæssigt er gode behandlingsresultater med.

Symptomer på angst er f.eks. hjertebanken, trykken for brystet, svedafsondring, klamme hænder, rystelser, svimmelhed, rødmen, mundtørhed, kvalme, kvælningsfornemmelse, indre uro og urolig vejrtrækning.

Der er flere typer af angst. Nogle af de mest udbredte angstlidelser er:

Social angst/socialfobi

Ubehag ved situationer, hvor man er genstand for andres opmærksomhed og frygter andres negative eller kritiske vurderinger af én.

Agorafobi

Er angst i forbindelse med at færdes uden for hjemmet, befinde sig i større menneskemængder og at være på offentlige steder som f.eks. i forretninger eller offentlige transportmidler.

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved pludselige og ubehagelige angstanfald, som ikke relaterer sig til konkrete situationer eller hændelser. Lidelsen er meget belastende, idet anfaldene typisk opleves uforudsigelige.

Generaliseret angst

Er et mere vedvarende angstberedskab, der ikke begrænser sig til specifikke situationer, og hvor man ofte er udpræget bekymret for at noget trusselspræget skal ske. Det kan fx være, at nærtstående personer eller klienten selv skal komme noget til.

OCD

OCD viser sig ofte ved repetetive handlemønstre, der udløses af bestemte og fastlåste tanker om, at noget slemt vil ske, hvis ikke man udfører handlemønstrene. Der kan fx være tale om overdreven frygt for bakteriesmitte, hvilket udløser håndvask gentagne gange.

Det kan være nødvendigt at tale med en psykolog, hvis man er plaget af angst. Psykologen kan hjælpe én til at lære, hvad angst er for noget, hvordan angst udvikles og forstærkes, og hvordan man kan bryde angstmønstre.

Der er mange måder at behandle angst på. En anerkendt og ofte effektfuld metode er kognitiv terapi (se evt. Kognitiv terapi).

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid?

Kontakt mig og hør nærmere

Se også
  • Aftal tid
  • Jeg kan bl.a. hjælpe med
  • Om Louisa
  • Priser
  • Psykologiske undersøgelser
  • Supervision
  • Sitemap (sideoversigt)
Tilbage

Louisa Henningsen

Louisa Henningsen

Psykolog cand.psych. og
specialist i psykoterapi.
Om Louisa

Lige nu

Kort ventetid på online-forløb.

Adresse & rutevejledning:

Sankt Nicolai Gade 2A, 1. tv.
5700 Svendborg
Kort og rutevejledning
Se klinikken

Kontakt

Tlf.: 51940141
E-mail
Afbud

Du kan bestille tid, hvis du:
• Ønsker privatbetalt forløb
• Har henvisning fra lægen
• Har forsikringsordning
• Har aftale med kommune/jobcenter

© 2006 - 2024 psykologsamtaler.dk | Louisa Henningsen | Psykolog i Svendborg | Psykolog cand.psych og specialist i psykoterapi.
Scroll to top