Om angst
Det er livsvigtigt for os, at vi kan føle angst. Dele af videnskaben vil sige, at angst er den følelse, der har været mest central i menneskets overlevelse. Angst er samtidig en følelse, der kan opleves meget overvældende.
Sunde og hensigtsmæssige angstreaktioner hjælper os med at håndtere trusler. Ved problematisk angst sker der ofte dét, at vores trusselssystem som et mønstervurderer noget egentlig ufarligt som farligt, og angst-/alarmberedskabet sætter igang med ubehagelige fysiske symptomer. Denne “overaktivitet” i trusselssystemet kan have mange årsager, som fx tidligere utrygge oplevelser.
Når man plages af en angstlidelse, er man ikke ved at gå fra forstanden. Selvom det kan opleves sådan. Derimod er det naturlige alarmberedskab altså snarere “løbet lidt løbsk”. Angst er en meget plagsom psykisk lidelse, som man bør tage hånd om, og som der erfaringsmæssigt er gode behandlingsresultater med.
Symptomer på angst er f.eks. hjertebanken, trykken for brystet, svedafsondring, klamme hænder, rystelser, svimmelhed, rødmen, mundtørhed, kvalme, kvælningsfornemmelse, indre uro og urolig vejrtrækning.
Der er flere typer af angst. Nogle af de mest udbredte angstlidelser er:
Social angst/socialfobi
Ubehag ved situationer, hvor man er genstand for andres opmærksomhed og frygter andres negative eller kritiske vurderinger af én.
Agorafobi
Er angst i forbindelse med at færdes uden for hjemmet, befinde sig i større menneskemængder og at være på offentlige steder som f.eks. i forretninger eller offentlige transportmidler.
Panikangst
Panikangst er kendetegnet ved pludselige og ubehagelige angstanfald, som ikke relaterer sig til konkrete situationer eller hændelser. Lidelsen er meget belastende, idet anfaldene typisk opleves uforudsigelige.
Generaliseret angst
Er et mere vedvarende angstberedskab, der ikke begrænser sig til specifikke situationer, og hvor man ofte er udpræget bekymret for at noget trusselspræget skal ske. Det kan fx være, at nærtstående personer eller klienten selv skal komme noget til.
OCD
OCD viser sig ofte ved repetetive handlemønstre, der udløses af bestemte og fastlåste tanker om, at noget slemt vil ske, hvis ikke man udfører handlemønstrene. Der kan fx være tale om overdreven frygt for bakteriesmitte, hvilket udløser håndvask gentagne gange.
Det kan være nødvendigt at tale med en psykolog, hvis man er plaget af angst. Psykologen kan hjælpe én til at lære, hvad angst er for noget, hvordan angst udvikles og forstærkes, og hvordan man kan bryde angstmønstre.
Der er mange måder at behandle angst på. En anerkendt og ofte effektfuld metode er kognitiv terapi (se evt. Kognitiv terapi).