Om stress

Stress er en tilstand i kroppen, der kan sammenlignes med et alarmberedskab – men stress er ikke bare stress.

Kortvarig stress baseres på udskillelsen af hormonet adrenalin og er tit gavnlig for os, idet vi bliver i stand til at reagere hurtigt, fokusere, huske og yde vores bedste i konkrete situationer. Vi kan eksempelvis opleve kortvarig stress, når vi er ude for noget uventet og voldsomt, deltager i en spændende sportsmatch eller er til eksamen.

Længerevarende stress er derimod skadelig, fordi særligt ét andet hormon, kortisol, aktiveres og over tid virker nedbrydende på en række af kroppens indre funktioner. Den længerevarende stress kan relatere sig til mange f.eks. ting. Det kan fx være længerevarende arbejdspres, familieproblemer, økonomiske problemer, helbredsproblemer eller uoverskuelige tanker om fremtiden. Længerevarende stress kan i nogle tilfælde føre til depression.

Symptomer på stress kan være: hjertebanken, anspændthed, indre uro, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, træthed, søvnløshed, hovedpine (typisk som at have en hjelm på, der spænder), mavepine, hudproblemer, følelsesudsving, irritabilitet, ændret seksuel lyst, ændret appetit og tendens til at være “småsyg”.

Vi har forskellige tærskler for, hvornår vi bliver stressede. Men fælles for stressreaktioner er, at de er kroppens måde at gøre opmærksom på, at der er uligevægt mellem krav og ressourcer. Det vil sige, at der bliver stillet større krav til organismen, end den kan overkomme.

En psykolog kan hjælpe med at undersøge og kortlægge, hvordan det konkrete stressmønster ser ud. Med udgangspunkt i dette kan man lære at tænke anderledes, handle anderledes og at tage vare på sig selv på en mere realistisk måde med henblik på at bryde de negative spiraler og erstatte dem med et hensigtsmæssigt udgangspunkt i én selv og sine personlige ressourcer.

Psykologen kan også hjælpe med at forstå de mere underliggende personlige mønstre, der gør, at stress lige netop er blevet udløst i den pågældende situation.