Om sorg
Vi reagerer sædvanligvis med sorg, når vi mister nogen eller noget, der har stor betydning for os. Ofte er det tabet af et andet menneske. Sorg er et af livets naturlige, men smertefulde, elementer og kan være langvarig.
Sorg kan være en svær tilstand at rumme – uanset hvor “ukompliceret” eller intens og langvarig den er. Uafsluttet sorg kan nogle gange føre til psykiske lidelser som fx angst, depression og stressreaktioner (PTSD, post traumatic stress disorder). “Kompliceret sorg” er for nylig også blevet en særskilt diagnose.
I nogle kulturer er sorg og sorgritualer en traditionsbunden og synlig del af samfundsbilledet. I vores samfund er det derimod ikke særlig udbredt, at vi dyrker sorg eller viser vores sorg offentligt. Vi har også tendens til at have svært ved at forholde os til personer i sorg, fordi vi måske er usikre på, hvad vi skal sige, og hvad vi skal gøre. Derfor er sorg overvejende en “privatsag” og i nogle sammenhængende tabubelagt.
Vi sætter ofte sorg i forbindelse med det at miste et nærtstående menneske, men sorg knytter sig f.eks. også til at miste sit job, at komme ud for alvorlig ulykke eller sygdom, at blive mobbet eller at blive skilt.
Sorgtilstande kan have symptomer som gråd, nedtrykthed, fortvivlelse, forvirring, følelsesvirvar, skyldfølelse, vrede, søvnløshed, rastløshed og selvmordstanker.
Der er i dag bred enighed om, at sorgprocesser er helt individuelle. Det vil sige, at man ikke længere mener, at mennesker, der sørger, skal gennemgår en bestemt rækkefølge af sorgfaser, for at “sørge rigtigt”. Derimod mener man, at der er forskellige faser, som sørgende gennemlever på hver deres individuelle måde – f.eks. at erkende hvad der er sket, at fordybe sig i sine følelser og at reetablere sig i livet ved eksempelvis at genoptage gamle rutiner og udvikle nye roller.
Vi rammes forskelligt af sorg og reagerer forskelligt. Dette afhænger af vores personlighed, vores personlige ressourcer, hvordan vi er vokset op, og hvordan vores familiebånd og netværk er.
En psykolog kan hjælpe en sørgende med at arbejde med sin sorgproces. Man kan arbejde hen imod, at processen på den ene side bliver så håndterbar for klienten som mulig og på den anden side også så dyb og nuanceret, at klienten kan komme robust gennem sorgen.
Man vil typisk veksle mellem at arbejde med tabet og med at (gen)etablere relationer, roller, interesser, værdier, visioner og fremtidspejlemærker. At miste og at gennemleve en sorg skaber i sagens egen natur en stor forandring. Men en sorgproces kan også give anledning til sekundære forandringer og udviklingsprocesser, der ikke umiddelbart handler om den eller det, man reelt har mistet. På denne måde kan der være positive konsekvenser af at gennemleve en sorg.