Om krise
Vi vil alle gennem livet opleve at stå i større eller mindre kriser. Kriser er naturlige og uundgåelige elementer i tilværelsen, hvor vi psykisk bringes ud af balance – det væsentlige er ofte, hvordan vi omsætter krisen til udvikling, indsigt og mere ligevægt igen.
Kriser indtræde ofte, når vi bliver udsat for en hændelse eller en situation, som vi ikke umiddelbart kan rumme eller løse, og som vi ikke kan få fodfæste i. Organismen bruger en masse energi på at forsøge at mestre situationen, og vi kan for en tid miste fornemmelsen af vores sædvanlige psykiske ligevægt.
Symptomerne på krise er meget individuelle. Nogle mennesker reagerer med ked-af-det-hed og gråd, andre med at trække sig ind i sig selv. Endnu andre reagerer med afmagt, fortvivlelse og forvirring. Vrede kommer også tit på banen. Typisk plages en kriseramt også af søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, følelsesudsving, angst og bekymring.
Der er forskellige former for kriser:
Livskriser eller “tilpasningsreaktioner” er noget de fleste af os kommer ud for. Livskriser knytter sig til større livsændringer eller belastende hændelser, der ikke er akutte. Vi kan fx gennemleve livskriser, hvis vi mister en kær person, hvis vi bliver sagt op fra et godt job, eller hvis vi bliver skilt og skal starte et nyt liv op.
Akutte kriser (akutte belastningsreaktioner) opstår typisk som følge af en mere pludselig og uventet, voldsom begivenhed. Det kan f.eks. være i forbindelse med en nærtståendes tragiske eller uventede dødsfald eller i tilknytning til overfald eller andre ulykker og katastrofeprægede hændelser. Akutte kriser udløser ofte en chokreaktion hos den ramte, som skal håndteres.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD, posttraumatic stress disorder) er en forlænget eller forsinket krisereaktion efter en alvorlig eller livstruende hændelse. PTSD kan bl.a. være kendetegnet ved flash backs til den oplevede hændelse samt ved intens vagtsomhed og undgåelsesadfærd. Tilstanden er pinefuld i og med, at den kan være langvarig og ofte ikke umiddelbart klinger af med tiden.
Mange kommer gennem en krise med støtte fra familie, venner og kolleger. Men det kan også blive nødvendigt at tale med en udenforstående professionel, som kan se situationen fra andre vinkler. En krise, som varer ved og ikke bearbejdes kan fx udvikle sig til depression.
Psykologen kan hjælpe med at få klarhed over de mange følelser og tanker, der knytter sig til den pågældende oplevelse eller livssituation. Der kan arbejdes med oplevelserne, der ligger til grund for krisen. Der kan også arbejdes med at skabe alternative fortolkninger af det skete, hvilket kan hjælpe klienten til at etablere en anden og mere tålelig mening med den belastende hændelse. På den måde er der større mulighed for, at tankerne og følelserne får en hensigtsmæssig placering og rolle i det videre liv.